Analyse af Germand Gladensvend

Resume af "Germand Gladensvend"

                        I folkevisen German gladensvend, hører vi først om hans forældre, der sejler over havet. Under rejsen, er der pludselig ikke nogen vind, og de kan ikke komme videre. Der kommer en jette op, og siger til German gladensvends mor, at han kan give dem vind så de kan komme frem. Han skal tilgengæld bare have, hvad hun har under bæltet. På det tidspunkt tror moren, at det eneste hun har under bæltet, er hendes nøgler, og dem kan hun bare få lavet nogle nye af. Derfor siger hun ja, og de får vind så de kan sejle videre, men da de kommer i land, finder moren ud af at hun er gravid, og hun ved nu hvad det er hun har givet væk til jetten.
German gladensvend bliver født, men moren fortæller ham ikke, at han er blevet givet bort til jetten. Da han en dag flyver af sted med sin mors fjerham for at rejse over til sin forlovede, stopper jetten ham på vejen, og siger at han tilhører ham. German gladensvend spørger om ikke han dog kan få lov til at rejse over og møde sin forlovede først, og så komme tilbage efterfølgende. Det giver jetten ham lov til, men han tager hans ene øje, for at være sikker på, at han kan genkende ham, når han kommer tilbage igen.
Derefter flyver german gladensvend videre over til sin forlovede, og tilbringer nogen tid der, hvor hun reder hans hår, mens hun græder.På hans vej tilbage, flyver hans forlovede efter ham, men da hun når frem til jetten, er det eneste hun finder af German gladensvend hans højre arm.

Gennemgang af teori om folkeviser: 

                        Folkevisen German gladensvend, kan kategoriseres som en tryllevise, da der igennem folkevisen sker flere overnaturlige ting. Blandt andet det, at der er en jette med i visen, og at de flyver over havet med en fjerham.
I visen hører vi ikke ret meget om personernes udseende, vi lærer dem kun at kende gennem deres handlinger og den måde de opfører sig på, dette kaldes for adfærdsbeskrivendestil. De bliver derfor nogle personer, man meget lettere kan identificere sig med. Denne metode at beskrive personerne i en folkevise, kaldes for syrebaseteknik, og er meget almindelig for folkeviser.

Analyse af Stolt Elins hævn

”Stolt Elins hævn”

Resume af ”Stolt Elins hævn”

”Stolt Elins hævn” handler om Hr. Renold og Dagmar som skal giftes. De indgår en aftale om at ægteskabet skal finde sted inden for tre år, så Han tager sin brud til sin gård. Til brylluppet er det en kvinde ved navn Elin der skænker vin til gæsterne. Hun er Hr. Renolds gamle elsker. På bryllupsnatten bliver der lavet et fakkeltog, så Dagmar på traditionel vis kan blive fulgt til sin brudeseng. Da brudeparret er alene beder Hr. Renold Dagmar om tilgivelse for at have været sammen med Elin før hende. Dagmar spørger sin gom hvorfor hun blev valgt, når han har været sammen med en anden kvinde. Hr. Renold vil ikke være sammen med en uden at være gift, og har lovet Dagmar og hendes far et ægteskab. Dagmar har dog den holdning at Hr. Renold nu er på samme lave niveau som Elin. Hr. Renold og Dagmar har ingen ide om at Elin har smug lyttet til deres samtale. Da brudeparret er faldet i søvn, går Elin hen til brudesengen med en kniv og dræber Hr. Renold. Det vækker Dagmar, og får hende til at trygle Elin om ikke at slå hende ihjel. Elin skåner hende, på grund af den måde Dagmar ”beskyttede” hende på, under Hr. Renold og Dagmars samtale. Elin beordrer Dagmar om at skynde sig hjem til sin far igen, med de penge hun har. Hun tager af sted fra gården, stadig som jomfru.

Gennemgang af udvalgte strofer, og ordforklaringer

1. Det var bolde Hr. Renold,                                                         stærke/tapre
han red sig under Ø,                                                                     drog af sted
han fæster Hr. Bondes Datter,                                                     indgår juridisk bindende aftale om ægteskab
saa væn en Mø.                                                                            inden for højst tre år.
- hun sveg hannem i Søvne -

1: Hr. Renold tager af sted for at hente sin brud.
Hun er pæn og jomfruelig.

13. I siger mig nu det, min unge Brud,
saa væn en Vand,                                                                           liljekvist
hvorlunde lyster eder at sove
hos en troløs Mand?

13: Hr. Renold spørger sin brud nu hvor de er alene,
hvorfor hun vil være sammen med en utro mand.

18. Det svared Jomfru Dagmaar
saa dydelig;
"Saa vel maatte Stolten Elin
have været eders Lige."                                                                  Er på samme niveau nu

18: Jomfru Dagmaar siger til Hr. Renold, at han ikke er bedre end Elin.
At efter han har været sammen med Elin, er han kommet ned på hendes niveau.

21. Hun drog ud forgyldene Kniv
af Ærme rød;
hun slog til Herre Renold,
det han blev død.

21: Elin tager en kniv frem og slår Hr. Renold ihjel.

25. Skynd dig nu til din Fader hjem,
og bær Guld saa rød!
du kommer vist af Hr Renolds Gaard
saa væn en Mø."
- Hun sveg hannem i Søvne -

25: Elin siger til Dagmaar at hun skal skynde sig hjem til sin far med sine penge.
Hun kommer derfra som med sin mødom i behold.

Gennemgang af teori omkring folkeviser

I hver strofe er der brugt formelsprog. Formelsprog er faste vendinger som går igen i mange forskellige folkeviser. Så som ”saa væn en Mø”.

Denne vise er en riddervise, og en riddervise foregår i et adeligt miljø. Konflikten i denne vise er mellem Elin og Hr. Renold. Det vil sige der er konflikt mellem slægt. Hævn er også noget af det der viser at dette er en riddervise. Elin slår Hr. Renold ihjel pga. jalousi, og bringer derved hævn ind i visen. Også i denne riddervise omhandler konflikten ægteskab og jalousi. 

Analyse af folkeviser

                        1. En oversigt med punkter, man bør komme ind på i forbindelse med en folkevise. De enkelte punkter skal stilles op i en logisk rækkefølge + fagudtryk skal forklares og eksemplificeres.

                        • Historisk:

                        o Årstal

                        o Opståen – brug – nedskrivning

                        o Varianter

                        • Konfliktskema

                        o Herunder noget om slægt individ.

                        o Herunder noget om undtagelsesskæbner.

                        • Formelsprog

                        • Syrebadsteknik

                        • Adfærdsbeskrivende stil

                        • Typer af folkeviser

                       

                        Historisk: En folkevise er en episk lyrisk dansevise, der er opstået omkring middelalderen i de adelige familier. De blev brugt som opdragelse og underholdning for adelens børn og familie. Folkeviserne blev først nedskrevet flere år middelalderen, hvor de blev indsamlet og nedskrevet.

                        Konfliktskema: han vil gerne giftes, men han når det ikke. Men han er i overgangsaldren. Så skemaet hvor det er den mere moderne levestil, ligger den mellem ægteskab og overgangsaldren.

                        Formelsprog: Formelsprog er et sprog, der går igen i mange folkeviser. Det er den samme tone der går igen i alle folkeviser, og Det er udtryk for forskellige ting og situationer, der bruges i folkeviser.

                        ex. Han red sig under ø = Han rejser af sted

                        En væn mø = En pæn jomfru

                        Syrebadsteknik: I en folkevise er det som at tage en person og dybe det ned i et syrebad, og når personen kommer op igen, er alle udvendige træk ætset væg. Dvs. at i folkeviserne, der hører vi om forskellige personer, men deres udseende bliver ikke beskrevet for os.

                        Adfærdsbeskrivende stil: I folkeviser beskrives personernes følelser og tanker ikke, derfor beskrives de igennem en adfærdsbeskrivende stil, hvor vi igennem personernes handlinger, adfærd og måde de reagere på, kan se deres følelser og tanker.

                        Typer af folkeviser: Der findes flere forskellige typer af folkeviser, de mest kendte er ridderviser og trylleviser.

                        2. En gennemgang af Germand Gladensvend.

                        • Skal være brugbar i eksamenssammenhæng

                        o Resume

                        o Gennemgang af udvalgte strofer.

                        o Udvalgte ordforklaringer (som ikke allerede er givet i teksten).

                        o Gennemgang af teori omkring folkeviser med eksempler fra visen.

                                            

Hvordan man laver indlæg på blog!